To brødre. To fastelavnsboller. Hvem vinder din stemme?
Fastelavn nærmer sig og det betyder, at det igen dufter af nybagte fastelavnsboller på KALA.
I år har vi gjort noget helt særligt:
Vi har nemlig ladet brødrene David og Marcus Ingvartsen inspirere årets fastelavnsboller og resultatet er to varianter, der hver især afspejler deres personlighed og smag.

David kender du måske allerede, han er en fast del af hverdagen i caféen, mens Marcus er medejer og har været med siden starten. Og ja… lidt kærlig konkurrence imellem dem har der altid været.
Så spørgsmålet er: Hvilken bolle vælger du?
Davids fastelavnsbolle
En luftig, klassisk gærbolle med syrlig sød hindbær rabarberkompot og hvid chokoladecreme. En perfekt balance mellem friskhed og sødme.

Marcus fastelavnsbolle
Klassisk gærdej, men fyldt med kokoscreme og toppet med chokoladeganache.

Fastelavnsbollerne er udviklet i tæt samarbejde med køkkenet, som har forenet kreativitet og godt håndværk til noget helt særligt.
Vi bager dem fra 1.Februar.
Er du Team David eller Team Marcus?

Kom forbi og smag begge, måske sammen med en god kop kaffe eller te og vær med til at afgøre, hvem af brødrene der løber med fastelavns sejren i år.
Vi glæder os til at se dig på KALA, hvor traditionen får nyt liv og hvor fastelavnsbollen er bagt med kærlighed.